Bestilling af beroligende midler og sovemedicin.

Beroligende midler og sovepiller
Pr 1/7-2008 har sundhedsstyrelsen udsendt skærpede retningslinjer angående brugen af sovetabletter, smertestillende og beroligende midler.
Brugen af disse midler er problematisk blandt andet i forbindelse med bilkørsel. Det kan give begrænsning i kørekortet.
Sundhedsstyrelsen har ligeledes indskærpet at beroligende midler og sovetabletter kun må udskrives for en kort periode ad gangen, og at det kan kun udskrives efter konsultation ved lægen. Det vil sige du kan IKKE bestille over net/online eller i telefon via sygeplejersken.
Vi udskriver, efter vejledning fra sundhedsstyrelsen, ikke store pakninger.

Smertestillende medicin
Sundhedsstyrelsen har begrænset salg af smertestillende håndkøbsmedicin (panodil, kodymagnyl mm) til 20 stks. pakninger, for at mindske risikoen for selvmordsforsøg især bland unge piger.
Vi må ifølge de nye retningslinjer kun udskrive større pakninger til patienter med kroniske smerter, eller ved behov for specifik behandling af en smertetilstand f.eks. knoglebrud eller migræne.

Morfin præparater må kun udskrives efter kontakt med lægen, og skal begrænses i størst mulig omfang pga på grund af risikoen for afhængighed og påvirkning af nervesystemet.
Man må IKKE køre bil når man er under behandling med morfin præparater, med mindre det er tale om langtidsvirkende morfin, dvs. depot præparater.

Patienter der er i behandling med afhængighedsskabende lægemidler vil få en tid med til konsultation i lægehuset fra gang til gang.

Henviser til link
www.sst.dk/da/nyheder/2019/vejledning-om-ordination-af-afhaengighedsskabende-medicin-er-revideret